Om Thomas
Jeg hedder Thomas. Jeg er 46, bor i Aalborg, er gift med Pernille og har to piger, Cecilie og Smillah.
Man plejer jo ofte at indlede med den eller de uddannelser og faglige kompetencer, man har gennemgået og opnået. Det er hurtigt overstået for mit vedkommende:)
Jeg har flere halve og hele uddannelser bag mig, heriblandt 3/ læreruddannelse, 1/5 universitetsuddannelse (engelsk), en hel kontoruddannelse, en basis TFT-uddannelse (tankefeltterapi) samt kortere kurser indenfor healing. Ikke noget, der imponerer synderligt, hvis man ser det fra det perspektiv.
Allermest kan jeg nok sige, at jeg har taget den fulde uddannelse – med flere overbygninger – på Livets Universitet. Mit liv har budt på en massiv selvudvikling, ikke nødvendigvis altid af lyst og interesse, men i lange perioder allermest af nød og ud fra ønsket om at opnå et tåleligt og måske endda lyst liv min lidt tunge bagage til trods. Du kender nok det mere og mere brugte udtryk ‘særligt sensitiv’. Den betegnelse kan jeg godt gå ind under. Måske vil jeg strække mig så langt som til at sige ‘hyper-mega-meget-sindssygt-særligt sensitiv’ – eller for at bruge mit nyeste favoritudtryk, som jeg lærte for nylig; Jeg er SANSESTÆRK. Min proces gennem livet har gradvist og i de senere år i stærkt opadgående kurve på det kraftigste ‘opfordret’ mig til at turde tro på, dyrke, stå ved og i højere og højere grad nyde godt af denne evne. Altså at se den som en styrke fremfor en svaghed. Det har taget mig nogle år – ret mange faktisk – at nå dertil, hvor det langsomt er begyndt at rodfæste sig i mig. Måske også fordi jeg i mine midt-20’ere landede hos en psykiater, som gerne ville putte en diagnose på mig. Skizofren mente han, at jeg var. Og med denne diagnose på ryg og skuldre – ovenpå de problemer, jeg egentlig kom ind til ham med – prøvede jeg så de næste par årtier at finde fodfæste igen og finde ud af hvad og hvem jeg var. Den var lidt svær at ryste af mig, den der diagnose, både fordi den havde ramt dybt ned i mig selv, men også fordi jeg blev mindet om den dagligt i mine nære omgivelser, som nok tog lidt særligt hensyn, og også i de lidt mere perifære sammenhænge, hvor lægebesøg, tegning af forsikringer osv. osv. pludselig blev en ekstra kamp, der skulle kæmpes, en verden derude der skulle ‘overbevises’ om, at jeg altså ikke var HELT sindssyg. Jeg stiftede omkring årtusindeskiftet bekendtskab med den mere holistiske verden, der som navnet antyder kigger lidt mere helhedsorienteret på mennesket og dets sundhed. Det var en ny, men meget interessant verden for mig, da jeg pludselig mødte andre, dybere og mere meningsgivende forklaringer på alle mine ‘særheder’. Det var rart og befriende, og ikke mindst gav det mig håb og tro på, at der også var ‘et liv for mig’. Jeg havde haft det svært med denne her tankegang, at nu har du denne diagnose, det var bare ‘noget der ramte dig’, og det må du så få det bedste ud af (trukket skarpt op). Og her i de holistiske og ligeledes mere spirituelle univers blev jeg mødt og bekræftet i, at jeg ikke stod alene med den tanke, at jeg i det hele taget ikke stod alene. Og når først man ‘går den vej’ og opnår mere og mere forståelse for sammenhænge, mens alt giver mere og mere mening, så er der ingen vej tilbage, også selvom nogle af de erkendelser, jeg mødte og stadig møder, kan være meget tunge sager. Så forstår jeg nu, at en af de vigtigste præmisser for et meningsfuldt liv er villigheden til at lære, være nysgerrig og hele tiden øve sig i at vende og forvandle nederlag til sejre, mørke til lys, nat til dag, død til liv. Og jeg har fået min del at øve mig på. Så har jeg vist ikke overdrevet. Så det siger jeg nu TAK for, også selvom jeg da ihærdigt arbejder på, at mine læreprocesser fremadrettet gerne måtte blive af LIDT mere let og lys karakter.
Jeg har i mit liv stiftet bekendtskab med mange af livets problemstillinger: alvorlig sygdom, børn med handicap, demens, svære parforholdsproblematikker, stress, sansestærke børn, min egen vej fra sensitiv til sansestærk (jeg er ikke mål endnu). Og ligeledes har jeg stiftet bekendtskab med en lang række af behandlingsformer både af medicinsk, holistisk og mere spirituel karakter. Jeg bilder mig på ingen måde ind, at jeg selv ‘er i mål’ eller er nogen form for ekspert i sundhed eller selvudvikling. Men jeg har en bred indsigt, en stærk intuition og empati og en meget veludviklet fornemmelse for, hvad det menneske, der sidder foran mig, kunne have brug for.
Jeg håber at høre fra dig, hvis du tænker, jeg kunne hjælpe dig godt videre. Så vil jeg se frem til at snakke med dig:)
/Thomas
Foredrag
Mine foredrag er baseret på mine personlige erfaringer og erkendelser.
Foredragene er musikalske, visuelle (i form af video og billeder) poetiske, humoristiske og vækker ofte også store følelser.
Samtaler
Det kan være, jeg selv kan hjælpe, og ellers er der en god sandsynlighed for, at jeg kunne have en idé om den behandlingsform, det menneske eller ‘den retning’, du vil have gavn af at gå i nu. En snak med mig er helt ufarlig og helt uformel, og den kan foregå hos mig, på en bænk eller en gåtur i det fri eller pr. tlf. / videoopkald. Alt er åbent, jeg er åben, verden er åben.