Lige præcis, som du er!

– om min datter Cecilie, som ’tilfældigvis’ har muskelsvind

“Hvad er der med dig, Far?”

Sådan udbrød min datter, Cecilie, en aften, da jeg puttede hende. 10 minutter forinden havde hun stillet sit vanlige spørgsmål: ‘Vil du ikke gøre alt det, du plejer, når du putter mig, far?’ Cecilie har brug for en høj grad af tryghed og forudsigelighed. Hun er født med Myotoni (muskelsvind) og var også en tur på “den anden side” lige efter sin fødsel. “Er der liv?” tænkte vi dengang – mange gange – og “nytter det overhovedet noget, at sidde her og synge for det lille ubevægelige menneske dér i kassen?’ I dag er Cecilie 12 år og har et dejligt liv. Nogen vil sige, at hun kognitivt ikke er “på niveau.” Intellekt er dog vist nok mange ting, og Cecilies største gave (og udfordring) er hendes enorme sansestyrke. Hun mærker så at sige verden gennem forstørrelsesglas. Og den aften – i mørket – sansede hendes knivskarpe antenner, at hendes far var ret stresset, også selvom han gjorde og sagde ALT det, han plejede og – som altid – sluttede sin putning med ordene: ‘Du er helt perfekt, lige præcis som du er!’ Som hendes stolte far mener jeg selvfølgelig, at Cecilie er voldsomt intelligent, men her i huset bruger vi måske også en lidt anden IQ-skala end den officielle. Muligvis er EQ-skalaen mere aktuel, og så er vi nok også med tiden – og takket være Cecilie – blevet en anelse mere optagede af HDG ( Hav-Det-Godt)-skalaen.

TRO PÅ MIG!

– om min far med demens, som er Jens imens

“Jeg vil bare gerne være levende!”

Sådan lød nogle af min far, Jens’, sidste ord, inden talen forsvandt, og han forsvandt ind i den ny verden, som Alzheimers tilbød ham. Han nåede at sidde i 6+ år helt i sin egen verden – måske på Månen. Hvad fik han mon ud af det? Hvordan lod det sig gøre? Hvordan mon han egentlig havde det, dérinde bagved/deroppe? Og hvad mon han ville lære mig? var blot nogle få af de mange spørgsmål, jeg stillede – og stadig stiller – mig selv. I denne proces kom denne sang pludselig til mig: ‘Du sidder der endnu’. Min tog afsted på den mest fredfyldte og kærlige måde i efteråret 2019. Og den dag vi sendte ham afsted, var en af de bedste dage i mit liv. Måske du en dag du kunne tænke dig at høre hvorfor?